Audi Fredericia

Ny Audi A6 Avant

Næsten fem årtier efter at Audi 100 Avant havde sin debut, lanceres nu den nye generation af A6 Avant, der repræsenterer premium mobilitet i direktør-klassen. Den populære A6 er her i 9. generation udstyret med moderne benzin- og dieselmotorer, der giver øget ydeevnen og effektivitet bl.a. takket være mildhybridteknologien MHEV plus. Men også den lave luftmodstandskoefficient på 0,25 – den laveste nogensinde for en Audi Avant med forbrændingsmotor – bidrager til effektiviteten og demonstrerer et perfekt samspil mellem design og funktion. Den nye Audi A6 Avant repræsenterer et alternativ til den nye fuldt elektriske A6 e-tron for de danske forbrugere, der ikke på nuværende tidspunkt er klar til at anskaffe en elbil.

Hos Audi har navnet Avant siden 1977 stået for biler med et sportsligt og stilfuldt design, overlegen funktionalitet og enestående køredynamik. CEO Gernot Döllner: "Vi skriver det næste kapitel i vores Avant-historie. Den nye Audi A6 forener et elegant og dynamisk design med exceptionel aerodynamik. Effektive, men højtydende drivlinjer og banebrydende affjedringsteknologi kombinerer sportslighed med et højt niveau af komfort, hvilket gør det til en førsteklasses oplevelse at køre i A6."

Moderniseringen og foryngelsen af produktporteføljen er en del af Audis strategi, der positionerer Audi til fremtiden i den skærpede konkurrence. "Med A6 fornyer vi nu en vigtig modelserie", siger Döllner.

Samspil mellem design og aerodynamik
Med sit reducerede designsprog formidler A6 Avant en funktionel og tidløs karakter. Dette afspejles i både dens design og aerodynamikken med en luftmodstandskoefficient på 0,25 – den laveste værdi nogensinde for en Avant med forbrændingsmotor hos Audi.

Ud over de store air curtains og de regulerbare køleluftindtag foran, er den markante tagspoiler og de aerodynamiske paneler på siderne af bagruden de vigtigste bidragydere til den optimerede aerodynamik. Den iøjnefaldende diffusor, quattro-konturerne hen over bagskærmene og den brede sporvidde fremhæver modellens dynamiske design. Samtidig er den lange akselafstand og den forlængede motorhjelm indbegrebet af elegance og fuldender A6 Avants karakteristiske proportioner.

Motorer med MHEV plus-teknologi
A6 Avant introduceres på det danske marked i en 2.0 TFSI med 150 kW (204 hk) og forhjulstræk samt en 2.0 TDI med 150 kW (204 hk) og forhjulstræk eller quattro firehjulstræk. Diesel-versionerne er udstyret med MHEV plus mildhybrid-teknologi, der understøtter forbrændingsmotoren, øger ydeevnen og kørekomforten og reducerer CO2-emissioner. Systemet består bl.a. af et 48-volts batteri, en remstartergenerator og en drivlinjegenerator, der muliggør fuldt elektrisk parkering og manøvrering. Desuden giver systemet et ekstra drejningsmoment på op til 230 Nm og op til 18 kW (24 hk) effekt ved start eller overhaling. Ved deceleration kan MHEV plus rekuperere og føre op til 25 kW energi tilbage i batteriet.

Syntese af sportslighed og komfort
Den nye A6 Avant perfektionerer syntesen af sportslighed og komfort bl.a. takket være valgfrie funktioner som firehjulsstyring og adaptiv luftaffjedring.

Den progressive styring, der er standard i den nye A6 Avant, reagerer nu endnu mere direkte. Sammenlignet med forgængeren er hele vejen fra rattet til hjulene designet til at være stivere. Desuden er cambervinklen på forakslen let forøget. Dette resulterer i en mærkbart forbedret styrerespons og mere feedback fra vejen.

Firehjulsstyring fås som ekstraudstyr i forbindelse med quattro firehjulstræk. Ved lave hastigheder drejer baghjulene op til fem grader i den modsatte retning af forhjulene, hvilket reducerer venderadiussen med op til en meter. Ved højere hastigheder drejer baghjulene i samme retning, hvilket giver mere stabile køreegenskaber.

Høj komfort med digitale funktioner i interiøret
Interiøret sikrer ligeledes en førsteklasses rejse med sin generøse plads og moderne teknologi. Det førerorienterede betjeningskoncept med panoramadisplay og passagerdisplayet tager den digitale oplevelse til et nyt niveau.

Personalisering spiller generelt en stor rolle – også inden for lysteknologi, hvor føreren bl.a. kan vælge mellem syv digitale lyssignaturer foran og bagpå. Aktive segmenter, der intelligent oplyses og dæmpes, viser den innovative teknologi, især i kombination med anden generation af de digitale OLED-baglygter. De skaber en stærk genkendelse, samtidig med at de øger trafiksikkerheden. Digital lysteknologi, der er en væsentlig del af Audis DNA, bidrager dermed til en komfortabel og sikker køreoplevelse.

Komforten i A6 Avant understreges yderligere af talrige avancerede teknologier, herunder panoramaglastaget med aktiverbar gennemsigtighed. Det forstærker den generøse rumfornemmelse og giver føreren mulighed for at skifte mellem et lyst interiør og effektiv skygge. Det førsteklasses lydsystem med 3D-lyd fra Bang & Olufsen garanterer en enestående lydoplevelse med højttalere i de forreste nakkestøtter, der giver en tilpasset lydoplevelse. Grundlaget for dette er den sofistikerede aeroakustik og den samlede køretøjsakustik, som er på højeste niveau takket være bl.a. forbedret lydisolering. Derudover giver det automatiske fire zoners klimaanlæg (standardudstyr) mulighed for en særlig høj klimakomfort for alle passagerer. Den valgfrie luftkvalitetspakke inkluderer en ionisator og en sensor til fint støv, som forbedrer luftkvaliteten i kabinen.

Audi A6 Avant i Danmark
A6 Avant vil være hos de danske forhandlere i løbet af sommeren 2025. Prisen for A6 Avant starter ved 729.990 kr. for 2.0 TFSI-versionen med 150 kW/204 hk, mens 2.0 TDI-versionen med 150 kW/204 hk starter ved 749.990 kr. Til firmabilsbrugere starter beskatningsværdien ved 675.000 kr.

Det er muligt at konfigurere den nye A6 Avant samt at se pris- og udstyrslister og beskatningspriser på audi.dk fra den 6. marts.

A6 lanceres også som Limousine med verdenspremiere i 2. kvartal 2025.

Forbrugsangivelser

Audi A6 Avant TFSI 150 kW
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 13,9 km/l
CO2-emissioner ved kørsel: 164 g/km

Audi A6 Avant TDI 150 kW
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 19,6 km/l
CO2-emissioner ved kørsel: 133 g/km

Audi A6 Avant TDI quattro 150 kW
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 18,9 km/l
CO2-emissioner ved kørsel: 139 g/km

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk